"Med udviklingen af en mekaniseret stenpresse, OSKAM C.E.B.M. har gjort det muligt at fremstille et produkt af ensartet høj kvalitet, som kan leve op til gældende normer og standarder indenfor byggesektoren."

Til sammenligning er energiforbruget til fremstilling af brændte mursten 200 gange større end til fremstillingen af pressede lerjordblokke. Lerjord forekommer i rigelige mængder overalt på kloden, og kan således opgraves direkte på byggestedet. Ved traditionelt byggeri udgør denne lerjord, som graves op under arbejdet med fundamentet, en økonomisk byrde, idet jorden skal transporteres væk. Udover lerjord indgår sand, silt og knuste sten (ca. 72%),vand (ca. 8%). Der kræves ingen tilsætningsstoffer og bindemidler, og eftersom leret ikke brændes og derfor ikke ændrer struktur, kan byggematerialerne fra et lerstenshus uden rester af nogen art genoptages i naturens kredsløb. Byggematerialet fremstilles på selve byggepladsen, hvilket gør kommunikationen mellem producent og bygmester lettere. Det økonomiske kredsløb kan ligeledes holdes på det lokale plan og deraf følger øgede muligheder for decentralisering og selvvirksomhed.


Fremstillingsprocessen for CEB's
Den frugtbare overjord tages fra og underjorden, som i de fleste tilfælde er lerholdig og med deraf følger god bindeevne, spredes ud og (sol)tørres. Herefter samles og opbevares lerjorden tørt. For at sikre at jordens bindeevne (lerindhold) er tilstrækkelig, må jordmaterialet testes. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tilsætte ler, men for det meste er jorden umiddelbart anvendelig til brug.
Maskineriet til fremstilling af pressede lerblokke udgør en kontinuerlig proces, som kan betjenes af tre personer. Pulveriseringen, blandingen og presningen foregår på samme tid. Jorden fyldes på i den ene ende, hvor en mand overvåger maskineriet samt påfylder knuseren. Den pulveriserede jord føres videre til blanderen, hvor sand og fint grus tilføjes, alt afhængig af jordens sammensætning.
Al
mindeligvis er lerindholdet mindre end 20%.

Jorden tilsættes den nødvendige fugtighed, hvorefter den presses til ensartede blokke med en hastighed af 5 blokke i minuttet.

Maskinen er udstyret med en mekanisme, som automatisk fremfører blokkene. Efter 1 - 2 ugerslagring er blokkene klar til brug.

- Det er overordentlig vigtigt, at byggeplads og arbejdskraft er godt organiseret, da produktionskapaciteten er afhængig af at materialetilførslen foregår kontinuerligt -

 

 

 


 

 



Forarbejdning af lerjordblokke:
Lerjordblokke forarbejdes almindeligvis ved brug af lermørtel tilberedt på stedet. Mørtelen består af pulveriseret ler blandet med groft sand og vand. Lermørtel kan ligeledes fås færdigblandet i poser. Lermørtelen skal i dette tilfælde kun tilsættes vand, enten i en betonblander, en blandemaskine eller ved hjælp af en stavmixer. Lerblokkene behandles tørt under opmuringen. Med fugtig mørtel trykkes de ned på det rigtige sted. Det frarådes at banke dem ned, da dette vil gøre lermørtelen plastisk, hvorigennem fugen bliver for tynd. Desuden kan lerjordblokkene blive beskadiget ved banken med en skarp murske. Fugedybden kan variere fra 0,5 cm til 1,5 cm. Der bør fuges rigeligt, så mørtelen flyder ud af fugen. Når der er blevet muret ca. én meter i højde, skrabes den overflødige mørtel af. For at opnå effekten af skuret sand, fjernes resterne ved at lave cirkelbevægelser med en våd fejekost. Ønsker man rent murværk, kan der fuges traditionelt med lermørtel. Det er ligeledes muligt at pudse med ler. Til slut kan man lægge et lag mineralsk maling eller Terrafino lerfinish på.