At løse boligproblemer i udviklingslandene er en af verdenssamfundets mest påtrængende udfordringer.
Som Albert Schweitzer udtrykker det i sin bog,
Kulturens forfald og genrejsning:
"begynder livet at forme sig abnormt med tabet af egen jord og bopæl, når stadig flere og flere klumper sig sammen i store hobe fra den nærende jord, fra eget hus og fra naturen "
Overalt i udviklingslandene forsøger man sig med bagte mursten.
I Malawi f.eks. formes stenene i hånden, hvorefter de brændes i brændeovne
bestående af stablede ubagte lerblokke. Ovnene har en kapacitet på 100.000 sten,
og til brændingen heraf medgår 60 tons træ. De brændte sten er svage, lette at brække
og uensartede. Det er kalkuleret, at mere end 25% af stenene knækker under transporten
eller under byggeprocessen og ender som grus. Det er enorme mængder træ der kræves
til denne procedure, og omend det, som i Malawi, er blevet forbudt at fælde disse
store mængder træ, har forbudet ingen virkning, idet træ- fældningen i stedet foregår
illegalt om natten. Som konsekvens heraf stiger prisen på sten dag for dag, mens
kvaliteten reduceres.
I handelscentrerne er prisen på sten fordoblet inden for de sidste to år. Denne fremstillingsproces har som konsekvens ikke alene store udslip af C02, men dertil ligeledes destruktion af planter og arter, som vi endnu ikke kender betydningen af. Det skal i denne sammenhæng anføres, at hele 45% af det globale udslip af C02 kommer fra udviklingslandene
Det er bydende nødvendigt, at vi anlægger et mere helhedspræget syn på det at bygge. Et syn, som indebærer, at man reflekterer over hele processen ved en bygnings tilblivelse, inklusive ikke mindst i hvor høj grad byggematerialet kan genanvendes.
Ler og lerjord har næsten overalt på jorden været anvendt som byggemateriale. Ud fra et miljømæssigt og økologisk synspunkt er ler et af de bedste bygningsmaterialer, man kan forestille sig. Eftersom store dele af jordens skorpe består af lerjord, er ler et billigt råmateriale. Det er stabilt og kan genbruges, energiforbruget er lavt, når leret ikke brændes, og en stor del af energiforbruget til tørring kan opsamles direkte fra sol og vind.
Ubrændt lerjord som byggemateriale har igennem de seneste årtier været genstand
for intens forskning, og et teknisk avancement blev muligt, da bestræbelserne på
at finde en 
mekaniseret produktionsform til fremstilling af lerjordblokke (CEB
compressed earth blocks), begyndte at tage form. Med dette tekniske fremskridt er
den førhen udelukkende håndværksmæssige proces blevet frigjort fra det krævende
fysiske plan og sat på sporet af en produktionsform, som kan gøre brug af det teknologiske
fremskridt.
Med ubrændt ler som byggemateriale kan der således skabes veje til en bæredygtig udvikling i byggesektoren. Pressede lerjordblokke lever op til kravene om en ren teknologi, hvor traditionelle miljøbelastende produkter og byggevarer er erstattet af et byggemateriale, som er muligt at genbruge fuldt ud.
En udbredt opfattelse og en ofte fremført kritik er, at lerjord som byggemateriale er følsomt for fugt. Vor erfaring er imidlertid, at lerjordens evne til at regulere fugtighed snarere er en af materialets stærke sider. Denne egenskab står i direkte forbindelse med ikke alene indeklimaet, men også med energiforbruget. Et eksempel er, at lerbyggeri i tropiske områder ikke behøver aircondition. Lerblokke er såvel lige dårlige ledere som isolatorer. Denne middelværdi er højst unik og netop den egenskab, som muliggør dynamisk isolering.
ØKONOMISKE ASPEKTER
Ved udvindingen af råstofferne til fremstilling af lerjordblokke, anvendes uhomogen, lerholdigjord, der i den keramiske industri ofte betragtes som uanvendelig eller som affald. Det betyder, at råstofferne er billige. Den delvise mekanisering gør desuden, at lerjordbyggeri nu er blevet økonomisk forsvarligt, da prisen kan konkurrere med andre byggemetoder. Problemet er dog, at kostprisen ikke altid gengiver alle omkostningerne. Den miljøskade, der opstår ved traditionelle byggematerialer, er ikke inkluderet i prisen, men bliver tværtimod væltet over på myndighederne eller på fremtidige generationer. Nogle miljøbelastende materialer er derfor billigere, end de faktisk ville være, hvis der i prisen var taget hensyn til miljøskaden. Da lerjordblokke i alle henseender er miljøvenlige, bæredygtige og fuldstændig genbrugelige, lever de op til de strengeste miljø krav om bæredygtig byggeri. Indeklimaet, materialets masse, den naturlige udstråling samt lyseffekten på mureoverfladen, der takket være reflektionen af silicium og krystal forårsager en dybdevirkning, er æstetiske aspekter, som også er med til at give en bygning økonomisk merværdi.
SOCIALE ASPEKTER
Hvis råstofferne forekommer lokalt, kan produktionen ved hjælp af den transportable pressemaskine spredes. Den energibesparelse, som på den måde opstår under fremstillingen og forarbejdningen, giver flere økonomiske muligheder for at lave arbejdet selv, hvilket øger bygmesterens engagement ved projektet. Og da producenten er nærværende på byggepladsen, skabes der direkte kontakt med bygmesteren, så erfaringer kan udveksles under forarbejdningen og opførelsen.